Når de voksne slår med ord
Nogle børn bliver udsat for mobning, ydmygelser og trusler fra deres egne forældre. Det kaldes psykologisk mishandling, og forskningen viser at det har lige så vidtrækkende konsekvenser for barnet som fysisk vold
Alle, der har børn, ved, at man undertiden kan blive magtesløs og sige ting til sit barn, som man senere fortryder. Det er ikke psykologisk mishandling særligt ikke, hvis man husker at tale ud om tingene, når gemytterne er faldet til ro. Psykologisk mishandling kan defineres som et systematisk kommunikationsmønster, hvor forældre gentagne gange siger eller signalerer til deres barn, at det er uønsket, uelskeligt og til besvær.
Det kan for eksempel være, at forældrene ydmyger barnet offentligt, eller konsekvent fortæller det, at det er dum, doven og uduelig. Eller at de straffer barnet med tavshed, hvis det har gjort noget galt, ikke trøster, hvis barnet bliver ked af det, eller reelt mobber og verbalt terroriserer barnet på forskellig vis. I de grelle tilfælde sætter forældrene for eksempel med vilje barnet i en situation, hvor det kan komme til skade, efterlader det alene, før det kan tage vare på sig selv, eller truer barnet med at blive smidt ud hjemmefra, slået eller sågar slået ihjel.
På tværs af sociale skel
Ny forskning, bl.a. her fra SFI, tyder på, at den form for overgreb på børn sker alt, alt for ofte i de danske hjem. Og at der er tale om et overgreb, er der ingen tvivl om. Desværre er den måde, vi taler til vores børn på, omgærdet af den samme berøringsangst, som for et par generationer siden herskede omkring den måde, vi behandlede dem fysisk: En fast opdragelse eller et hidsigt temperament er familiens egen sag, og ingen skal blande sig i, hvor meget man skælder sit barn ud. Men fra forskningen ved vi, at den verbale lussing kan være lige så ødelæggende for et barns udvikling som den fysiske.
For nylig spurgte vi her på SFI knap 3.000 unge mennesker på 25 år, om de havde oplevet nogle af de her konkrete eksempler på mobning en eller flere gange. Det svarede over hver femte af dem ja til. Det er formodentlig langt fra dem alle, der har oplevet egentlige, systematiske overgreb fra deres forældre men 23 % i en gruppe af repræsentativt udvalgte unge danskere er stadig et foruroligende højt tal. Det tyder på, at psykologisk mishandling ikke kun forekommer i socialt belastede familier som del af generel vanrøgt, men at der også i ellers velfungerende familier er forældre, der lejlighedsvis overskrider deres børns grænser ved at mobbe og ydmyge dem i en sådan grad, at de kan huske det når de bliver interviewet som 25-årige.
Dårligt selvværd
Det høje tal fortæller os også noget andet, nemlig at børn husker disse oplevelser og kan genkalde sig dem mange år senere, når de er blevet voksne. Det er ikke mærkeligt, for forskningen viser, at psykologisk mishandling har en dyb, skadelig virkning for barnet, også på langt sigt. Et barn, der får at vide, at det er uønsket og uelsket, har meget svært ved at danne et positivt selvbillede og dermed blive et menneske med normalt selvværd. Vores undersøgelse viste også en voldsom overforekomst af lavt selvværd, selvmordstanker og selvmordsforsøg hos børn, der havde været udsat for psykologisk mishandling selv når vi sammenlignede med børn, der har været udsat for andre alvorlige livsbegivenheder.
Undertiden havde de sågar tegn på posttraumatisk stresssyndrom; en lidelse, man ellers forbinder med krig, overfald og fysisk mishandling. Det kan give sig udslag i, at børnene har mareridt, er konstant opskræmte og i alarmberedskab, eller at de forsøger at undgå ting og steder, der kan minde dem om de ubehagelige oplevelser.
I nogle familier er den psykologiske mishandling kun en del af historien her krænkes barnets grænser også fysisk i form af vold eller vanrøgt, eller i sjældnere tilfælde seksuelt i form af misbrug og incest. Psykologisk mishandling optræder ofte sammen med andre former for børnemishandling, og at børn i sådanne familier får store ar på sjælen er ikke overraskende.
Men meget tyder altså på, at netop den psykologiske mishandling spiller en afgørende rolle i børnenes liv, også når de bliver voksne og selv skal danne familie. Psykologisk mishandling udgør så at sige krumtappen i den skade, der bliver forvoldt og den gør også skade i familier, hvor ingen i øvrigt kunne drømme om at løfte en hånd mod barnet.
Mogens Nygaard Christoffersen er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI
Ingen kommentarer:
Send en kommentar